Hvad er en andelsbolig?
Søg andelsboliger i hele Danmark
Der er mange der stiller sig spørgsmålet: ”Hvad er en andelsbolig” og der hersker ofte tvivl om, hvad der er specielt og anderledes ved en andelsbolig i forhold til en ejerbolig. En andelsbolig er en lejlighed eller et hus, der er ejet af en andelsboligforening. Når du køber en andelsbolig, køber du en andel i andelsboligforeningens formue (ejendommen) og dermed også i gælden. Samtidig får du brugsret til den andelsbolig, som andelsbeviset refererer til – andelsbeviset er dit bevis på, at du ejer en andel i andelsboligforeningen. Som andelshaver betaler du hver måned til driften af foreningens ejendom (fællesudgifter) og til finansieringen af foreningens ejendom (husleje).
Andelsboligforeninger er underlagt Andelsboligloven som b.la. fastsætter de overordnede retningslinjer for handel med andelsboliger og regler for, hvad en andelsbolig må koste. Derudover bliver andelsboligforeningen reguleret af sine egne vedtægter. Den enkelte andelsboligforening har selv indflydelse på, hvordan vedtægterne skal være. I vedtægterne er der bl.a. regler for, hvordan andelsboligforeningen skal ledes, og hvilke rettigheder og pligter den enkelte andelshaver har m.m. Generalforsamlingen er den øverste myndighed og det er ligeledes her, at der træffes beslutninger om andelsboligforeningen. Det sker normalt ved simpelt flertal, hvorfor man som andelshaver ikke kan være sikker på, at ens ønsker vedtages.
Hvad er "Huslejen" i en andelsbolig?
Huslejen kaldes boligafgiften eller boligydelsen og dækker over foreningens drift som fx. kan være:
- Ydelser på foreningens lån
- Vedligeholdelse / renovering
- Driften - herunder vicevært, administrator og revisor
- Skatter
- Vand m.m.
I takt med foreningens udgifter, kan boligaften variere fx. hvis foreningen vedtager at renovere og ændre i andelsboligen, så kan man som andelshaver forvente at boligafgiften stiger. I de fleste foreninger er boligafgiften beregnet i forhold til boligens størrelse. Låner du penge til køb af andelen, skal du også betale renter og afdrag på lånet. Det beløb skal du lægge oven i boligafgiften for at se, hvad den månedlige boligudgift bliver.
Der findes tre hovedtyper af andelsboliger:
- Traditionelle private andelsboliger, som er private andelsboligforeninger, der har købt en eksisterende ejendom, oftest en udlejningsejendom.
- Ikke-støttede, private andelsboliger, hvor nybyggede andelsboliger er opført uden nogen form for støtte.
- Støttede, private andelsboliger, der er nybyggede andelsboliger, som er opført med offentligt tilskud efter 1980, men før udgangen af 2004.
Herudover findes en række andre typer boligfællesskaber, såsom boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber, boligsamejer, boliginteressentskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed.