Hvem dækker vandskade i lejebolig?

Vand finder altid vej. En sprække, en utæthed, en revne i røret. Det starter langsomt, som en plet i loftet eller en fugtig lugt i hjørnet af værelset. Måske er det en gammel vandinstallation, der har givet op, eller et tag, der har set for mange storme.

Så er der de pludselige skader. Et sprunget vandrør midt om natten. Et afløb, der ikke kan klare regnskyllet. Vand, der ikke spørger om lov, men trænger ind, ødelægger, efterlader kaos.

Stands vandet. Hvis det er et rør, så luk hovedhanen. Hvis det er en lækage, så sæt spande, flyt møblerne, gør alt for at begrænse skaden.

Dokumentér alt. Billeder, noter, hver en våde centimeter skal med. Og ring så. Først til udlejer, så til forsikringen. De skal vide det nu, ikke i morgen.

Udlejer ejer murene, væggene, gulvene. Så længe lejer ikke selv har været skyld i skaden, er det udlejers ansvar at få det ordnet. Loven siger det, og retfærdigheden også.

Men hvis en åbenstående hane, en oversvømmet vaskemaskine, en glemt vandhane er synderen – så må lejer tage regningen. Ansvar er en tung byrde, især når det kommer til vand.

Forsikring er et skjold. Udlejers bygningsforsikring tager sig af væggene, taget, fundamentet. Lejers indboforsikring tager sig af møblerne, tøjet, det liv, der fyldte rummene før vandet kom.

Uden forsikring er tabet dit eget. Ingen hjælp, ingen erstatning. Kun skaderne, der skal betales af egen lomme.

Når gulvtæppet er gennemblødt, og sofaen ikke længere kan reddes, er det indboforsikringen, der bestemmer, om tabet bliver dækket. Har lejer været forudseende, vil der være penge til at starte forfra.

Men uden forsikring er der intet at gøre. Vandet tog, hvad det ville, og ingen kommer med en check.

Nogle gange bliver skaden for stor. Væggene er gennemblødte, luften fyldt med fugt, hjemmet ubeboeligt. Så må lejer flytte, i hvert fald for en tid.

Spørgsmålet er, hvem der betaler. Almene boliger har regler, forsikringer kan hjælpe, men i private lejemål afhænger det af kontrakten, forsikringen, udlejers velvilje.

Hvis tavsheden er det eneste svar, og vandet fortsat skaber ødelæggelse, så må lejer handle selv. Sende anbefalede breve, kræve handling, tage sagen videre.

Lejeloven giver rettigheder. Huslejen kan nedsættes, klager kan rettes til myndighederne, og i sidste ende kan lejer forlade et hjem, der ikke længere er værd at kalde et hjem.