Hvad koster et værelse i København?

Gaderne i København summer af liv. De unge kommer til byen for at studere, arbejde, leve. Men byen kræver sin pris. At finde et værelse her er ikke for de svage. Muren af høje huslejer står skarpt mod horisonten.

Et værelse i København koster dyrt. Alt afhænger af stedet. En lille kvadratmeter i Indre By suger penge som en tørstig mand drikker vin. De gamle brokvarterer holder fast i deres priser, og lejerne betaler, fordi de ikke har noget valg. Udenfor centrum kan man finde noget billigere. Men ikke meget.

Vesterbro er for dem, der vil være tæt på det hele. Cafeerne, gaderne, nattelivet. Prisen for det? Højere end de fleste kan betale. I Brønshøj er det anderledes. Her er husene gamle, gaderne stille. Priserne lavere. Det er ikke glamourøst, men det er et sted at bo.

Byen deler sig selv op. Dem, der har råd til centrum, og dem, der presses længere ud. Nogle tager det, de kan få. Et lille værelse, måske delt køkken, måske delt bad. Andre drømmer om mere.

Man kunne tro, at flugten fra byen ville give luft. Men de høje priser stopper ikke ved bygrænsen. De breder sig som røg fra en cigaret i natten. Hellerup, Rødovre, Glostrup – steder, hvor man engang kunne bo billigt, men hvor lejen nu også stiger.

De store lejligheder bliver delt op i værelser. Hver en kvadratmeter udnyttet. Folk bor tæt. Man hører naboens skridt, mærker husets puls. Det er en anden måde at leve på. En måde, der ikke er for alle, men for dem, der ikke har noget valg.

Nogle kalder det markedets vilkår. Andre kalder det grådighed. Udlejerne sætter priserne, fordi de kan. Efterspørgslen er der. Unge, studerende, tilflyttere – de har brug for et sted at sove. Udlejerne ved det.

Det er et spil, hvor den ene part har magten. Huslejerne stiger, mens de, der betaler, håber på bedre tider. Nogle finder sig i det. Andre flytter ud. Til billigere steder. Til mindre steder. Men byen trækker stadig i dem, og så længe folk vil bo her, vil prisen være høj.