Hvad koster det at låne til hus?

Når man skal optage et boliglån i banken, er låntagerens månedlige rådighedsbeløb det første, som banken kigger på. Det er afgørende for, om banken anser en som kreditværdig og dermed afgørende for, om du kan låne til hus. Læs mere her “hvor meget kan jeg købe hus for?”
Med udgangspunkt i at man bliver betragtet som kreditværdig, kan det være forskelligt, hvad det koster at låne. Låneomkostninger afgøres først og fremmest af, hvor stor en risiko banken tager ved at låne penge ud.

Udbetalingen er det beløb, som man har sparet op og kan lægge hos banken, når man skal låne penge til hus. For at kunne optage et boliglån i banken, skal man kunne lægge mindst 5% af købesummen.

Renten er en procentsats på lånet, som tillægges omkostningerne.
Den er fastsat efter hvilken type lån der er tale om, og af bankens risiko ved at være långiver. Når man skal låne penge til et hus, er der tale om et realkreditlån som har en lav rente, da banken kan tage sin sikkerhed i boligen.
Renten kan enten være fast eller variabel, hvilket har indvirkning på hvad det koster at låne til hus.

Dette beløb er, hvad bankerne tager for at administrere lånet. Det er et månedligt beløb på mellem kr. 15 og kr. 35.
Selvom det synes som et lille beløb, løber det op i løbet af de år, hvor der betales af på lånet.

Et engangsbeløb som betales til banken for at etablere lånet. Det svarer som oftest til 5% af det samlede lånebeløb.

Gebyret for at benytte betalingsservice som betalingsform.
Flere banker har udarbejdet en låneberegner, som giver et estimeret bud på hvad det vil koste om måneden at optage et boliglån.

Ønsker man at tage et lån uden om banken, kan man gå til et realkreditinstitut.
Hos et realkreditinstitut optager man et realkreditlån, hvor instituttet som långiver tager sin sikkerhed i låntagerens faste ejendom. Lånet kan altså ikke overstige værdien af ens faste ejendom. Læs mere her “hvor meget er mit hus værd?”. Realkreditinstitutternes penge kommer fra salg af obligationer. Det anbefales, at man følger med i realkredit kurserne hos institutterne.

1) at man betaler bidragssatser til realkreditinstituttet og til banken, betaler man gennem lånets rente. Bidragssatsen er det realkreditinstituttet tager for at administrerer lånet.
2) at banken kan opsige lånet såfremt ens økonomi ændrer sig og man derfor ikke anser det som muligt at kunne betale tilbage på lånet. Realkreditinstituttet opsiger ikke lånet, så længe betalingsfristerne bliver overholdt og den faste ejendom vedligeholdes.

- Fastforrentede lån
1pct, 1,5pct, 2pct, 2,5pct, 3pct, 3,5pct, 4pct og 5pct,
Dette betyder, at renten på lånet er fast alt efter hvilken rente, der vælges.
Hvilket renter, der er tilgængelige, bestemmes dog af det generelle renteniveau.

- Variabelt forrentede lån
F1: lav rente og lav ydelse. I dette lån er renten fast i 1 år. Dette lån passer til dem, som har økonomi til at renten ændrer sig.
F3: lav ydelse og en fast rente i 3 år. Dette lån passer til dem, som ikke vil låse renten fast. F.eks. hvis man har planer om at sælge sin bolig eller gå på pension.
F5: lånet har en lav rente over en længere periode. Dette giver vished om hvor længe og hvad, man skal betale i rente og ydelse.
F10: lånet har fast rente i 10 år og 30 års løbetid. Et F10 lån kan dog være dyrt at indfri i utide, for jo længere tid renten er fast, desto dyre er selve lånet. 

Et realkreditlån kan have en løbetid på maksimalt 30 år. Løbetiden skal bestemmes ud fra hvor meget/hvor hurtigt, man vil afdrage og hvor længe det gode, man låner pengene til, vil leve. Når der er tale om et boliglån, vil man sandsynligvis bo i huset mange år.

Afdragsfrihed betyder, at man alene betaler lånets rente og bidrag(gebyrer). Men ikke afdrager på selve købesummen. Afdragsfrihed på realkreditlån er mulige. Men når det gælder lån til ejerboliger, hus, må den afdragsfrie periode maks. være 10 år.