Hvad koster det at bo i lejlighed?

Det koster at bo. Det koster at leve. Og det koster mere, end man tror.

Huslejen er en jernnæve om budgettet. Den sluger det meste. Hvis man vil bo godt, betaler man for det. Hvis man vil bo billigt, går man på kompromis. Sådan er det. Varme, vand og el kommer oveni. Hver en krone tæller, og regningerne kommer altid, når man mindst venter det.

Mad koster. Man tror, man kan leve for lidt, men det kan man ikke. Man spiser, man drikker, man lever. Transport er heller ikke gratis. Om det er bus, cykel eller benzin til bilen, så koster det at komme frem og tilbage.

Man kan spare. Man kan skære ned. Men ikke nok. Pengene forsvinder, mens man ser til.

At flytte er en lussing af udgifter. Den kommer hårdt og uden nåde. Depositum først. Tre måneders husleje, måske mere. Forudbetalt leje oveni. Første måneds husleje også. Det vælter én bagover, hvis man ikke er forberedt.

Så kommer de andre ting. En flyttebil, hvis man ikke har stærke venner. Møbler, hvis man ikke vil sidde på gulvet. En seng, fordi søvn er nødvendigt. Gardiner, hvis man vil undgå nysgerrige blikke fra gaden.

Og småtingene. Dem man glemmer, indtil man står og mangler dem. Tallerkener, glas, bestik. Rengøringsmidler. Håndklæder. Listen slutter aldrig.

Man tror, man har alt på plads. Så opdager man, at man ikke har råd til næste måneds husleje.

At bo alene er en dyr fornøjelse. Ikke kun husleje og regninger. Det er de ting, man aldrig tænkte over, før man stod midt i det.

Møbler er dyre. En sofa koster mere, end man troede muligt. En seng koster endnu mere. Indboforsikring virker unødvendig, indtil man står uden noget som helst.

Daglige udgifter lurer i skyggerne. Mad, der forsvinder hurtigere, end man regner med. Toiletpapir, der pludselig er væk. Tandpasta. Vaskepulver. Småting, der bliver store, når pengene slipper op.

Transport skal også betales. Man har brug for at komme rundt. Og alt koster mere, end man regnede med.

Hvis man ikke passer på, går det galt. Penge forsvinder hurtigere, end man kan nå at tælle dem. Man skal være skarp.

Huslejen kommer først. Den må aldrig mangle. Så kommer varme, vand, el. De ting, der holder livet i gang. Forsikring, fordi uheld sker. Mad, fordi man skal spise.

Man regner med, hvad man bruger. Og så lægger man lidt ekstra til. En buffer. Noget til når det uventede sker. For det sker altid.

Dem, der holder budgettet, klarer sig. De andre lærer det på den hårde måde.

Boligerne bliver dyrere. Hver eneste måned. Ingen ved hvorfor, men alle mærker det.

Storbyerne kvæler de håbefulde. Priserne er umulige. De, der finder noget, bor småt. De, der ikke finder noget, leder videre.

Nogle flytter ud, væk fra centrum. Det hjælper, men ikke meget. Priserne stiger overalt. Man holder fast i det, man har, for at slippe for at lede igen.

Dem, der har en bolig, priser sig lykkelige. Dem, der leder, håber på et mirakel.